top of page
BISTANDSADVOKAT

BISTANDSADVOKAT TIL FORURETTEDE

Hvis du har været udsat for et voldeligt eller seksuelt overgreb, kan retten beslutte, at du kan få en bistandsadvokat. Det offentlige betaler udgifterne til bistandsadvokaten. Enten kan retten vælge en advokat til dig, eller også kan du selv vælge en specifik advokat, som du ønsker skal hjælpe dig.


Sagen starter med en anmeldelse af gerningsmanden. Du vil komme til afhøring og muligvis sendt til diverse undersøgelser af mulige skader på kroppen. Når politiet har efterforsket sagen, vil de enten komme frem til at sagen ikke skal for retten eller at sagen skal for retten. Det afhænger af, om politiet mener, at de har nok beviser til at få gerningsmanden dømt.


Det kan være en hård proces at gå igennem alene. Med den rigtige bistandsadvokat ved din side, vil du føle dig i trygge hænder.

813A8980-Edit_edited.jpg

Anja Brøndtved

Advokat (L)

Tlf.: +45 22224252

E-mail: ab@momeni.dk 

DET VI KAN BISTÅ MED

Rådgivning om de juridiske og praktiske forhold vedrørende processen i en straffesag.


Bistand til deltagelse i afhøringer samt under retsmødet i retten.


Bistand til anmodning om polititilhold, udarbejdelse af erstatningskravet samt anmodning om erstatning.

FORSVARER

FORSVARER

Hvis du er tiltalt eller sigtet i en straffesag, kan retten beslutte, at du kan få en forsvarer. Enten kan retten vælge en advokat til dig, eller også kan du selv vælge en specifik advokat, som du ønsker skal hjælpe dig. Hvis du bliver frikendt, skal du ikke betale sagens omkostninger.

 

Det er utrolig vigtigt, at du har tillid til din advokat, samarbejdet mellem dig og advokaten kan have stor betydning for sagens udfald.


En straffesag starter med en sigtelse fra politiet. Hvis politiet har en rimelig grund til at mistænke dig for at være skyldig i en forbrydelse, eller hvis de frygter, at du kunne finde på at stikke af, kan de anholde dig. Hvis politiet finder, at der er tilstrækkelige beviser til at få dig dømt, bliver du tiltalt og der bliver lavet et anklageskrift, hvor de strafbare forhold, du er tiltalt for, bliver beskrevet.

DET VI KAN BISTÅ MED

Rådgivning om de juridiske og praktiske forhold vedrørende processen i en straffesag.


Bistand til deltagelse i afhøringer samt under retsmødet i retten.


Bistand under sagens efterforskning i forhold til at sikre, at loven bliver overholdt og du får en retfærdig rettergang.

bottom of page