MOMENI ADVOKATFIRMA HJÆLPER dig videre i tilværelsen, så du ikke skal bekymre dig om ærgerlige sager, konflikter og tvister.

VELKOMMEN TIL MOMENI ADVOKATFIRMA

Jeg hedder Shalaleh Momeni, og jeg er specialist inden for fast ejendom – faktisk har jeg beskæftiget mig med netop dét siden 2006.


Ejendomme står mit professionelle hjerte nært, og jeg bistår klienter inden for en bred vifte af foreninger; andelsboligforeninger, ejerforeninger, grundejerforeninger og almene boligforeninger.


Jeg yder bistand ved alt fra køb og salg af ejendomme til advokatinkasso, og som advokat berigtiger jeg mange ejendomshandler, ligesom jeg fører retssager samt syns- og skønssager for mine klienter. For flere bestyrelser og foreninger fungerer jeg desuden som mødeleder på bestyrelsesmøder og dirigent på generalforsamlinger.

_B7A6025final.jpg

MOMENI ADVOKATFIRMA ER IKKE SOM DE ANDRE


Som klient hos Momeni Advokatfirma får du direkte adgang til specialistrådgivning – uanset om din sag er stor eller lille. Det er mig, der tager røret, når du ringer, og det er mig, du vil have den løbende dialog med. Dét skaber tryghed og tillid hos dig som klient – og stor tilfredshed for mig. Jeg behandler alle klienter med samme omhu, dedikation og respekt, og du kan derfor trygt have tillid til, at din sag bliver behandlet på bedst mulig vis.
 

Hos Momeni Advokatfirma er der nemlig plads til mennesker – og vi advokater er jo også bare mennesker. I min virksomhed er der derfor en god balance mellem arbejds- og familieliv. Dét er en værdi, der er utrolig vigtig både for mig og mine klienter.

 

Jeg er selv mor til tre skønne børn, og jeg er gift med Reza. I min familie elsker vi at bruge tid sammen – det prioriterer vi højt – og vi samles gerne om god mad, nye oplevelser og spændende rejser.

BAGGRUND OG ERFARINGER

Logo_Advokatsamfundet.jpg

Inden jeg startede mit eget advokatfirma, har jeg bl.a. været leder af ABF’s (Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation) medlemsrådgivning. Det var også her, jeg fik indgående kendskab til andelsboligforeninger, og de særlige juridiske forhold, der gør sig gældende på netop dette område. Derudover har jeg arbejdet som juridisk konsulent i AAB, og jeg har som advokat ført en række sager for almene boligforeninger.
 

Jeg er desuden blevet udvalgt specialistadvokat i ABF’s Advisory Board – og det er en anerkendelse og en repræsentation, som jeg er utrolig stolt af. Derudover er jeg medlem af Advokatsamfundet samt Dansk Selskab for Boligret.

UDDANNELSE

2011 Advokatuddannelsen

2008 Cand. jur, Københavns Universitet
 

ERHVERVSERFARING

2020 Momeni Advokatfirma, Advokat og indehaver

2014 - 2019 ABF, Juridisk chef og advokat
2010 - 2013
 Klokhøj, Advokatfuldmægtig og advokat
2009 - 2010 Boligforeningen AAB, Jurist
2006 - 2008 Husen Advokater og advokatfuldmægtig